DH Tilmelding

KS-DH-kølbåde 2016 (Tirsdagssejladser)

Sejladsdokumenter:

Regler til download og udskrivning:

Liste med tilmeldte, opdateres ikke direkte ved tilmelding, men tidsforskudt:

Tilmelding:

nemtilmeld-knap   ←  tryk på knappen

Tilmelding af båd og betaling til DH-aftensejladser sker via ⇒KS tilmelding som benytter delsystemet Nemtilmeld. Startgebyr er 550 kr for alle 23 sejladser og betales med betalingskort.

Klik på ⇒link og følg vejledning. Der skal udfyldes oplysning om skipper (ansvarlig ombord) og båden (inkl DH-certifikatnummer) samt betales for tilmeldingen med betalingskort. Det er også på tilmeldingssiden du løbende i perioden op til sejladsernes begyndelse kan se ⇒hvem der er tilmeldt. Senere kommer detaljeret deltagerliste med løbsindeling på her og på →resultatsiden.

Tilmeldingen er samtidig en accept af regler og betingelser, og bekræftelse af at alle oplysninger er korrekte. Ved tilmelding opgives mailadresse og det accepteres dermed, at mailadressen kan benyttes til KS-DH-2016 relevante beskeder fra arrangør (tirsdagsudvalget) til deltagerne.

Send besked til kølbådsudvalget såfremt der er ændringer i oplysningerne i løbet af året. Arrangørerne kontrollerer DH-certifikatets gyldighed ved begyndelsen af sejladsserien, men ikke løbende i serien. Det er sejlerens pligt, at sikre båden er i overensstemmelse med certifikatet og at oplyse arrangørerne om ændringer i certifikat. Ved udskiftning af certifikat (fx skift af båd) afgør arrangørerne indplacering i nyt løb.

Tider:

Tidsplan består af 23 sejladser, heraf 14 sejladser i forårssæson og 9 sejladser i efterårssæson.

  • Forår:  Tirsdage i perioden 19. april – 5. juli  samt Nordfyns Bank Cup lørdag d. 21. maj.
  • Efterår: Tirsdage i perioden 9. august – 20. september samt Egmose Marine Center Cup lørdag d. 24. september.

Der er planlagt kl. 19.00 tirsdage til og med august (varselsignal til 1. start kl.18.50)

Der er planlagt start kl. 18.30 tirsdage i september (varselsignal til 1. start kl.18.20)

Der er planlagt 2 sejladser om lørdagene med 1. start kl. 10.00 (varselsignal 1. start kl. 9.50), og 2. sejlads snarest efter 1. sejlads.

Sejlermøde:

I år vil der blive afholdt sejlermøde i  Sejlsportscenteret efter hver sejlads. Vi lægger an til en lille snak om aftenens bane, vejrforhold og sejlads. Det er hensigten, at en af sejlerne skal stå for snakken og give sin opfattelse af aftenens udfordringer og inddrage de interesserede. Jacob har lovet at lægge for med sin beretning den første aften.

Alle sejlere er velkomne til sejlermødet og må medbringe egen mad og drikkelse. Derudover er vi så heldige, så der er frivillige kræfter, som har tilbudt at hjælpe med aftenens forplejning.

Tidspunktet for sejlermødet vil være 20 minutter efter sidste båd er taget i mål eller senest kl. 21:30.

Alle informationer, inkl. resultater, vil være at find på www.kerteminde-sejlklub.dk under DH-Kølbåde.

 

Gaster der kunne være interesserede i at sejle med om tirsdagen, kan rette henvendelse til kølbådsudvalget, så vil vi være behjælpelige med at finde en båd at sejle med.

 

ks-dk-banekort-2016

Download waypointlisten som ZIP-fil ⇓ DH-faste-mark-2016

Den pakkes-ud og indeholder en fil af type GPX (GPS udvekslingsformat) der kan importeres i mange kommercielle kort- og GPS-systemer (Garmin plotter og Homeport, Lowrance, Navionics, Google Maps/Earth osv) og OpenCPN .

PS, På samme vis kan positioner for områdets ankerbøjer og skjulte sten hentes ⇓ anker-sten-pos-kertmindebugt.

Andre nyttige informationer:

  • Indmeldelse i Kerteminde Sejlklub sker via hjemmesidens medlemsafsnit
  • DH måling af båd og sejl sker ved kontakt til klubmålerne
  • DH mål, websejler BEMÆRK at der kommer nye og retfærdige ratings i 2016

rr15-flojo-prestart1

 

 

 

 

Klub meddelelser relateret til DH-sejladser

Dette er opslag og nyheder som er knyttet til KS DH-sejladser, men ikke nødvendigvis meddelelser som kun vedrører DH.

weekendtur ændring 15. juni

Udgivet d.14 jun 2019

KS klubtur indskrænkes til Romsø Rundt søndag pga lørdagsvejret.

Start mellem havnebøjer kl 10 og Romsø om bagbord.

Både over 11m sejler også rundt om E mærket (først)

Derefter mødes vi i klubben til hyggeligt samvær.

 

Tracking via keepsailing anbefales, se omtale og tilmelding under tursejlads

Der er oprettet Keepsailing Begivenhed hvor alle tilmeldte kan følge positioner for de der husker at starte tracking.

Verjrudsigter se Hjemmeside–> om –> Vejret

 

Skybrudsskyer over vestlige Danmark fredag eftermiddag, set fra Torekov og Hallands Väderö.

Sailextreme, hjælpere, crew-team

Udgivet d.19 maj 2019

Kerteminde Bugt kommer til at sprælle af liv, når Kerteminde Sejlklub for 20. gang er vært for ét af Danmarks allerstørste jollestævner, Sail Extreme, i pinsen d. 8. – 9. juni.
Hundredvis af sejlere lige fra 7-8 årige nybegyndere til garvede konkurrencesejlere kommer rejsende fra både ind- og udland for at dyste på stævnets fem baner.

Men et så stort arrangement kræver masser af frivillige, og der skal blandt andet bruges en stor gruppe frivillige til at bemande følgebåde og registrere resultater på stævnets fem baner.
Derudover skal der bruges kølbåde som dommerbåde og målbåde.

Som frivillig til Sail Extreme bliver du en del af et stort fællesskab. Vi hjælper hinanden og kan garantere alle frivillige en stor, sjov og lærerig oplevelse. Alle kan være med, og vi har brug for al den hjælp, vi kan få!

Klubben skal bruge i alt ca. 125 frivillige hjælpere til afvikling af stævnet.

Send en mail til sailextreme@kerteminde-sejlklub.dk, hvis du har tid og lyst til at give en hånd med.

Skriv gerne et par ord om, hvad du kunne tænke dig at hjælpe til med, samt hvilke dage du kan hjælpe.

Du kan også annoncere din interesse ved at udfylde en formular på ⇒ NEMTILDMELD

 

På forhånd mange tak for interessen

 

Venlig hilsen
Bo Anker Schou
Stævneleder.

FAKTABOKS – SAILEXTREME

  • Sail Extreme foregår d. 8.-9. juni i Kerteminde Bugt.
  • Stævner samler ca. 400 sejlere fra ind- og udland.
  • Der dystes på fem baner i flere forskellige slags joller – bl.a. Optimist, Laser og Contender.
  • Sail Extreme arrangeres af Kerteminde Sejlklub og afholdes i år for 20. gang.
  • Ca. 125 frivillige hjælper til med afvikling af Sail Extreme.

 

 

Skipperlabskovs

Udgivet d.19 maj 2019

På tirsdag den 21. maj har kølbådsudvalget arrangeret fællesspisning i sejlklubbens restaurant efter kapsejladsen. Kom og hils på vores nye forpagterpar Lene og John og nyd en portion skipperlabskovs til en kuvertpris på 85 kr. Tilmelding på tlf 65 32 24 53 snarest og senest tirsdag inden kapsejladsen.

Bemærk: Den vanlige “aftersailing” med besked om resultater er ligeledes flyttet til det gamle klubhus.

Sejlerhilsen fra

Sabine

 

Englændere flyver til Danmark for at deltage i onsdagssejladser.

Udgivet d.16 maj 2019

Man forstår dem godt. At de lægger deres båd i Kerteminde, og lige flyver herover for at sejle på Kertemindebugten virker jo logisk. For som de siger: Kerteminde has the best waters in the world. Og til gengæld diskede vi op med 6-7 m/s, høj sol, 9 både på linjen, en uddannet dommer, og til slut, den bedste skipperlabskovs man kan tænke sig (det havde de sjovt nok aldrig smagt før). At de sagtens kunne sejle beviste de med en 3. og en 4. plads, hårdt pressende ALPI, RIO og GEPPELINE. Englænderne planlægger at deltage i Guldpokalen, et Tysk stævne, samt naturligvis Fynsmesterskabet i Kerteminde. Dagens førstepladser tog ALPI (der er en grænse for gæstfriheden).

Flemming Palm, ALPI

Klubtursejlads 11-12 maj, til Ballen

Udgivet d.06 maj 2019

Næste fælles weekendtur er 11-12 maj

Ændret fra weekenden efter 4-5 maj, destination fastlægges senere (dvs teksten neden for ændres).

Som et forsøg er Keepsailing sat op med denne begivenhed tilknyttet en ny gruppe “Keteminde Sejlklub Tursejlads”

Hvis du er medlem/registreret i Keepsailing finder du gruppen og tilmelder på ⇒ Keepsailing Kerteminde Tursejlads gruppe

Som medlem af gruppen kan du automatisk tilmeldes begivenheder (weekendture) i gruppen, og dermed dele din logbog (rute og billeder og tekst) med de andre deltagere.

Hvis du ikke er registreret/medlem i Keepsailing kan du læse om det og tilmelde dig på → KS-tursejlersiden

Du kan se et eksempel på brugen af Keepsailing i Køge Bugt, One Star Challnge sejladsen, der nu på tredje år afvikler sejlads mrd Keepsailing som et af værktøjerne , se ⇒ One StarTracking

  • KS KLUB TUR
  • Ikke opdateret destination 11-12 maj
  • Justeres når destination fastlægges i forhold til vejrudsigt
    • Turen går til Ballen på Samsø
    • Jens Mohr har booket sejlerstuen til lørdag aften, så vi kan spise inden døre.
    • Vi sejler lørdag kl. 10.00.
    • Mole øl i Lohals start ca. 15.00.
    • Turleder Søren Svane
    • Vejrudsigten kan som altid findes på Om Vejret

Amanda ARC Europe

Udgivet d.04 maj 2019

Meget passende starter Lotte og Erik Andresasen med besætning i Amanda hjemturen fra Caribien samme weekend som klubben har første fælles weekendtur.

Medens klubturen til Lohals har lovning på både sne, hagl, slud, regn, blæst og nærmest frost, så er vejret en anelse mere komfortabelt ved afgangen fra BVI (British Virgin Island) til første ben mod Bermuda. Det er en tur på ca 850 sm. Derefter kommer næste ben i banen som er et stort højresving på 1800 sm til Azores, hvorfra sidste ben igen er en kort ligeud tur på 800 sm til Portugal, hvor turen foreløbig stopper midt i juni 2019.

Sejladsbeskrivelsen ses hos arrangøren ⇒ WorldCuising

Der er ⇒ live tacking på turen så position og beretning kan følges der samt måske også på ARC-Europe Facebook.

Amanda Marinetraffic, Facebook og Blog opdatering går forventeligt lidt i stå under sejladsen . Blog kan dog opdateres med iridium mail opslag og muligvis kommer der beskeder undervejs på ⇒ Amanda-blog.

Status lørdag 4.maj kl 19.30 dansk tid kort efter start

Citat fra Worldcruising news

The countdown on the VHF helps identify the starting sequence and add to the atmosphere and when it came down to the final minute boats were approaching on port tack. First over the line was ‘Amanda’ followed by ‘Mad Monkey’ and ‘Carolina’ with lovely colourful sails.

 

Melges 24 Rangliste

Udgivet d.03 maj 2019

KS har fået en henvendelse fra Melges 24 klubben omkring mulighed for at afholde et stævne i Kerteminde.

Stævnet forløber to weekender, Dansk Rangliste 1/3 Kerteminde 11 – 12 May 2019 og igen Dansk Rangliste 2/3 Kerteminde 25 – 26 May 2019.05.02

Henvendelse er besvaret positivt og stævnet er nu åbnet for tilmelding, se mere på ⇒ www.manage2sail.dk

Benyt også lejligheden til at følge sejladser og arrangenentet på stedet.

Du kan læse mere om båden i beretningen fra Melges24 DM-2018 i Keteminde

 

 

Så er tirsdag sejladserne igang

Udgivet d.01 maj 2019

I går aftes startede tirsdagssejladserne i det smukkeste aprilsvejr. Af de 34 tilmeldte både deltog 28, flot!

Der var desværre lidt sæsonstartvanskeligheder i forbindelse med både startproceduren og beregning af resultaterne.

Vi regner med at begge dele er løst nu, da dommerpanelet vil være fuldtallig fra næste tirsdag.

Resultatberegningen er nu også rettet til. Programmet havde spillet os et puds, vindstyrken var let og ikke mellem og distancen var 4,89 sømil og ikke 1 sømil. De rettede resultater ligger nu på hjemmesiden.

I løbet af vinteren har kølbådsudvalget brainstormet lidt, da en smule fornyelse jo altid er godt. Vi vil som et eksperiment prøve at afholde en aftersailing i sejlklubbens restaurant, så alle har mulighed for at hilse det nye forpagterpar velkommen. Der vil blive serveret en portion skipperlabskovs med rødbeder til en kuvertpris af 85 kr. Drikkelse supplerer man selv med. Tilmelding til restauranten på telefon  65 32 24 53 senest samme aften før sejladsen og gerne så tidligt som muligt.

Vi håber, at alle har lyst til at bakke op.

Sejlerhilsen fra Sabine