20 sep 2018

Afriggerfest

Kære medlemmer i Kerteminde Sejlklub.

I mange år har der været tradition for, at vi i forbindelse med årets afrigger sejlads også om aften afholdt en afriggerfest.

De seneste par år har vi oplevet, at interessen for at deltage i festen knap har været så stor, så derfor har udvalgene for aften-sejladserne, samt formanden som de seneste år har arrangeret festen, besluttet at vi i år afprøver et nyt koncept.

I forbindelse med afrigger sejladsens ”tredje halvleg”, udvider vi arrangement til også at være overrækkelse af årets pokaler, og der vil være moleøl til alle fremmødte.

Det vil endvidere være mulighed for at købe grillpølser eller selv medbringe noget til grillen.

Så derfor, mød frem, lørdag den 6. oktober, vi forventer at der er uddeling af præmier kl. ca. 17.30.

Alle medlemmer er selvfølgelig mere end velkommen til at deltage i Afrigger sejladsen først på dagen. Læs den tidligere indbydelse.

Venlig hilsen
Jørgen Larsen
Formand Kerteminde Sejlklub