DH Tilmelding 2017

KS-DH-kølbåde 2017 (Tirsdagssejladser)

Sejladsdokumenter:

Regler til download og udskrivning:

Indbydelse og Tilmelding:

Indbydelsesoplysninger fremgår af denne side og sejladsbestemmelserne..

Tilmelding af båd og betaling til DH-aftensejladser sker via ⇒KS tilmelding som benytter delsystemet Nemtilmeld.

Startgebyr er 550 kr for alle sejladser og betales med betalingskort ved tilmelding.

nemtilmeld-knap   ←  tryk på knappen for tilmelding

Der skal udfyldes oplysning om skipper (ansvarlig ombord) og båden (inkl DH-certifikatnummer) samt betales for tilmeldingen med betalingskort. Det er også på tilmeldingssiden du løbende i perioden op til sejladsernes begyndelse kan se ⇒hvem der er tilmeldt.

Senere kommer detaljeret deltagerliste med løbsindeling på her og på →resultatsiden.

Tilmeldingen er samtidig en accept af regler og betingelser, og bekræftelse af at alle oplysninger er korrekte. Ved tilmelding opgives mailadresse og det accepteres dermed, at mailadressen kan benyttes til KS-DH-2017 relevante beskeder fra arrangør (tirsdagsudvalget) til deltagerne.

Send besked til kølbådsudvalget såfremt der er ændringer i oplysningerne i løbet af året. Arrangørerne kontrollerer DH-certifikatets gyldighed ved begyndelsen af sejladsserien, men ikke løbende i serien. Det er sejlerens pligt, at sikre båden er i overensstemmelse med certifikatet og at oplyse arrangørerne om ændringer i certifikat.

Ved udskiftning af certifikat (fx skift af båd eller væsentlige ændringer i sejlføring) afgør arrangørerne indplacering i nyt løb.

Tider:

Tidsplan består af 17 sejladser, heraf 11 sejladser i forårssæson og 6 sejladser i efterårssæson.

  • Forår:  Tirsdage i perioden 25. april – 4. juli
    • samt Nordfyns Bank Cup lørdag d. 20. maj.
  • Efterår: Tirsdage i perioden 15. august – 19. september
    • samt Egmose Marine Center Cup lørdag d. 16. september.

Der er planlagt start kl. 19.00 tirsdage til og med august (varselsignal til 1. start kl.18.50)

Der er planlagt start kl. 18.30 tirsdage i september (varselsignal til 1. start kl.18.20)

Der er planlagt 2 sejladser om lørdagene med 1. start kl. 10.00 (varselsignal 1. start kl. 9.50), og 2. sejlads snarest efter 1. sejlads.

Sejlermøde:

I år vil der blive afholdt sejlermøde i  Sejlsportscenteret efter hver sejlads. Vi lægger an til en lille snak om aftenens bane, vejrforhold og sejlads. Det er hensigten, at en af sejlerne skal stå for snakken og give sin opfattelse af aftenens udfordringer og inddrage de interesserede. Jacob har lovet at lægge for med sin beretning den første aften.

Alle sejlere er velkomne til sejlermødet og må medbringe egen mad og drikkelse. Derudover er vi så heldige, så der er frivillige kræfter, som har tilbudt at hjælpe med aftenens forplejning.

Tidspunktet for sejlermødet vil være 20 minutter efter sidste båd er taget i mål eller senest kl. 21:30.

Alle informationer, inkl. resultater, vil være at finde på www.kerteminde-sejlklub.dk under DH-Kølbåde

Gaster der kunne være interesserede i at sejle med om tirsdagen, kan rette henvendelse til kølbådsudvalget, så vil vi være behjælpelige med at finde en båd at sejle med.

ks-dh-banekort-2017

Download waypointlisten som ZIP-fil ⇓ DH-faste-mark-2016 (samme positioner i 2016 og 2017)

Den pakkes ud og indeholder en fil af type GPX (GPS udvekslingsformat) der kan importeres i mange kommercielle kort- og GPS-systemer (Garmin plotter og Homeport, Lowrance, Navionics, Google Maps/Earth osv) og OpenCPN .

Andre nyttige informationer:

  • Indmeldelse i Kerteminde Sejlklub sker via hjemmesidens medlemsafsnit
  • DH måling af båd og sejl sker ved kontakt til klubmålerne
  • DH mål, websejler BEMÆRK at der kommer nye og retfærdige ratings idet DH vurderes og justeres hvert år inden udstedelse af nye certifikater

rr15-flojo-prestart1

Se tilmelding-2016

 

Klub meddelelser relateret til DH-sejladser

Dette er opslag og nyheder som er knyttet til KS DH-sejladser, men ikke nødvendigvis meddelelser som kun vedrører DH.

Weekend Tur Sept 2019 Nyborg

Posted on13 sep 2019

Årets sidste weekend tur går til Nyborg Marina (klik ⇒ for marina hjemmeside)

Følger det sædvanlige program med afsejling fredag eller lørdag som det passer sig bedst for den enkelte. (Klik for skift til  weekendture beskrivelsen)

Keepsailing

Status fredag kl 18


Status Søndag kl 12 inkl Exabyte track lørdag

 

Udover selskabet med klubvenner samt  Nyborg Slot og Nyborg destilleri mv er der også mulighed for maritime studier i Nyborg, fx løftefunktione med en 2 T mastekran  og stor 35 T bådkran.

 

Plus selvfølgelig den samlede helhedsplan. der både er sammenlignelig og ikke-sammenlignelig med planer og ikke-planer i Kerteminde for havn og marina.

(klik på billede herunder)

 

Romsø Rundt 2019

Posted on29 aug 2019

Husk, at der er Romsø Rundt kapsejlads lørdag, den 31/8.

Tilmelding og sejladsbestemmelser findes her på hjemmesiden – se → RR19.

Eller direkte på Nemtilmeld, alternativ før start.

Husk dog at tidlig tilmelding letter arbejdet for arrangørerne

Reserver allerede datoen nu!

Alle sejlbåde kan deltage, også både uden kapsejladslicens, da der også bliver et løb for turbåde.

Efter sejladsen tændes op i grillen og vi håber, at så mange som muligt har lyst til at hygge sammen bagefter.

 

Hilsen

Kølbådsudvalget

Endeligt anekort udleveres ved check-in

Romsø Tur 7. sept 2019

Posted on24 aug 2019

Lørdag den 7. september afholder vi traditionen tro tur til Romsø.

I år har Sejlklubbens Venner lovet Turudvalget at stå for arrangementet.

Vi mødes ved Søsportscentret lørdag kl. 10 med madkurven pakket og hvad der dertil hører.

Du kan læse mere om Romsø og besøg hos ⇒ Hverringe Gods og ⇒ Romsø-Båden

  

Til dem der ikke har deltaget før plejer arrangementet at forløbe ca. sådan:

  • Når vi alle er samlet og fordelt sejler vi til Romsø og har forinden aftalt, hvor vi ca. ankrer op.
  • Alle deltagere bliver sejlet i land, vi medbringer en eller to følgebåde til formålet.
  • Efter en gåtur øen rundt spiser vi vores medbragte frokost og nyder naturen.
  • Når vi mener, det er tid, sejler vi hjemad igen.

Til dem, der har lyst, er der efterfølgende mulighed for at hygge lidt i Søsportscentret som slut på en forhåbentlig god og hyggelig dag.

Alle er velkommen og man kan deltage med eller uden båd. Til de personer, der ikke har båd, finder vi en plads hos en af de både der deltager.

Man må gerne sende en mail eller give et ring, så vi har en fornemmelse af, hvor mange der kommer, det er dog ikke nogen betingelse.

Opankring i Revkrogen fx

Download kort til udskrift ⇓ romso-kort-udskriv

Hvis det utænkelige skulle ske, at det ikke kan lade sig gøre pga. af vejret (regn/blæst) at komme i land på Romsø, laver vi en alternativ tur med efterfølgende spisning i Søsportscentret.

 

Med venlig Hilsen

Turudvalget og Kertemindes Sejlklubbens Venner.

venner@kerteminde-sejlklub.dk

Niels Juul 25530695

Ulla 22350170

Weekendtur 24-25 august

Posted on22 aug 2019

Målet for weekendturen er fastlagt fredag med afsejling/ankomst som vanlig.

Sejlerskolen har samtidig weekendtur med samme destination.

Turen går til ⇒ Agersø

Bemærk → vejrudsigten, der er gode muligheder for en afslappet nydelsestur

 

Hilsen Turudvalget

v. Jens Mohr Ernst

havneskitse:

 

Lørdagssejlads kølbåde

Posted on19 aug 2019

HUSK: Som tidligere annonceret sejler kølbådene 2 kapsejladser søndag den 1/9 med første start kl 10.00. Vi har i år lagt de to lørdagssejladser samme weeekend som Romsø Rundt i håb om at se så mange af de faste tirsdagssejlere som muligt på vandet. Husk at give alle besked!

Folkebådene tiltrækker professionelle sejlere og unge piger

Posted on15 aug 2019

Sol, 4-7 m/s, og 12 Folkebåde på Bugten. Heraf 2 spritnye legekammerater. Den ene er Morten Henriksen med sin familie (se foto, i endnu lånt båd), og den anden forlyder det at Henrik Kold har købt til sine 3 døtre. Det er lidt bemærkelsesværdigt og dejligt, at der nu er 6 piger under 30 år som sejler Folkebåd I Kerteminde. Måske det kunne tiltrække nogle flere unge mænd til klassen? I skrivende stund forhandles der derfor også, om en kalender for 2020, i god stil med andre sportsstjerners. Aftenens prikker tog ALPI og Cirkeline. Aftenens vinder blev dog den mere stabile KongFus.

Flemming Palm, ALPI

Nordic Folkboat Goldcup 2019

Posted on10 aug 2019

Årets dyst om guldpokalen er gennemført i Århus i meget udfordrende vejrforhold. Se fx rapport fra Palm i ⇒ MinBaad hvorfra Jacobs foto stammer.

Pokalen blev i 2019 vundet af Kolding Sejlklub ved Per Jørgensen

Se samlet resultatliste for årets sejladser i ⇒ manage2sail

Kerteminde Sejlklub er stadig førende med 5 andele efterfulgt af Thisted og Kolding med hver 3 andele.

Pokalen vindes til ejerskab ved 6 andele.

Den samlede opgørelse over klubandele er opdateret på → KS-hjemmesiden

foto Jacob Palm

Teknisk adresse ændring

Posted on30 jul 2019

Hjemmesiden har ændret adresse rent teknisk idet der er tilføjet certifikat på samme måde som det tidligere er sket for nogle af undersiderne.

Det er et skifte fra http://www.kerteminde-sejlklub.dk til https://www.kerteminde-sejlklub.dk og er sket af hensyn til sikkerhed og for at undgå misbrug.

Der er tilstræbt, at ændringen sker umærkeligt for brugene, men skulle nogen opleve problemer eller fejlmeldinger på forskellige interne link eller henvisninger, vil det hjælpe med en besked til support-adressen (it-support hos kerteminde-sejlklub.dk)  så det kan blive rettet

 

 

weekendtur ændring 15. juni

Posted on14 jun 2019

KS klubtur indskrænkes til Romsø Rundt søndag pga lørdagsvejret.

Start mellem havnebøjer kl 10 og Romsø om bagbord.

Både over 11m sejler også rundt om E mærket (først)

Derefter mødes vi i klubben til hyggeligt samvær.

 

Tracking via keepsailing anbefales, se omtale og tilmelding under tursejlads

Der er oprettet Keepsailing Begivenhed hvor alle tilmeldte kan følge positioner for de der husker at starte tracking.

Verjrudsigter se Hjemmeside–> om –> Vejret

 

Skybrudsskyer over vestlige Danmark fredag eftermiddag, set fra Torekov og Hallands Väderö.