DH Tilmelding 2017

KS-DH-kølbåde 2017 (Tirsdagssejladser)

Sejladsdokumenter:

Regler til download og udskrivning:

Indbydelse og Tilmelding:

Indbydelsesoplysninger fremgår af denne side og sejladsbestemmelserne..

Tilmelding af båd og betaling til DH-aftensejladser sker via ⇒KS tilmelding som benytter delsystemet Nemtilmeld.

Startgebyr er 550 kr for alle sejladser og betales med betalingskort ved tilmelding.

nemtilmeld-knap   ←  tryk på knappen for tilmelding

Der skal udfyldes oplysning om skipper (ansvarlig ombord) og båden (inkl DH-certifikatnummer) samt betales for tilmeldingen med betalingskort. Det er også på tilmeldingssiden du løbende i perioden op til sejladsernes begyndelse kan se ⇒hvem der er tilmeldt.

Senere kommer detaljeret deltagerliste med løbsindeling på her og på →resultatsiden.

Tilmeldingen er samtidig en accept af regler og betingelser, og bekræftelse af at alle oplysninger er korrekte. Ved tilmelding opgives mailadresse og det accepteres dermed, at mailadressen kan benyttes til KS-DH-2017 relevante beskeder fra arrangør (tirsdagsudvalget) til deltagerne.

Send besked til kølbådsudvalget såfremt der er ændringer i oplysningerne i løbet af året. Arrangørerne kontrollerer DH-certifikatets gyldighed ved begyndelsen af sejladsserien, men ikke løbende i serien. Det er sejlerens pligt, at sikre båden er i overensstemmelse med certifikatet og at oplyse arrangørerne om ændringer i certifikat.

Ved udskiftning af certifikat (fx skift af båd eller væsentlige ændringer i sejlføring) afgør arrangørerne indplacering i nyt løb.

Tider:

Tidsplan består af 17 sejladser, heraf 11 sejladser i forårssæson og 6 sejladser i efterårssæson.

  • Forår:  Tirsdage i perioden 25. april – 4. juli
    • samt Nordfyns Bank Cup lørdag d. 20. maj.
  • Efterår: Tirsdage i perioden 15. august – 19. september
    • samt Egmose Marine Center Cup lørdag d. 16. september.

Der er planlagt start kl. 19.00 tirsdage til og med august (varselsignal til 1. start kl.18.50)

Der er planlagt start kl. 18.30 tirsdage i september (varselsignal til 1. start kl.18.20)

Der er planlagt 2 sejladser om lørdagene med 1. start kl. 10.00 (varselsignal 1. start kl. 9.50), og 2. sejlads snarest efter 1. sejlads.

Sejlermøde:

I år vil der blive afholdt sejlermøde i  Sejlsportscenteret efter hver sejlads. Vi lægger an til en lille snak om aftenens bane, vejrforhold og sejlads. Det er hensigten, at en af sejlerne skal stå for snakken og give sin opfattelse af aftenens udfordringer og inddrage de interesserede. Jacob har lovet at lægge for med sin beretning den første aften.

Alle sejlere er velkomne til sejlermødet og må medbringe egen mad og drikkelse. Derudover er vi så heldige, så der er frivillige kræfter, som har tilbudt at hjælpe med aftenens forplejning.

Tidspunktet for sejlermødet vil være 20 minutter efter sidste båd er taget i mål eller senest kl. 21:30.

Alle informationer, inkl. resultater, vil være at finde på www.kerteminde-sejlklub.dk under DH-Kølbåde

Gaster der kunne være interesserede i at sejle med om tirsdagen, kan rette henvendelse til kølbådsudvalget, så vil vi være behjælpelige med at finde en båd at sejle med.

ks-dh-banekort-2017

Download waypointlisten som ZIP-fil ⇓ DH-faste-mark-2016 (samme positioner i 2016 og 2017)

Den pakkes ud og indeholder en fil af type GPX (GPS udvekslingsformat) der kan importeres i mange kommercielle kort- og GPS-systemer (Garmin plotter og Homeport, Lowrance, Navionics, Google Maps/Earth osv) og OpenCPN .

Andre nyttige informationer:

  • Indmeldelse i Kerteminde Sejlklub sker via hjemmesidens medlemsafsnit
  • DH måling af båd og sejl sker ved kontakt til klubmålerne
  • DH mål, websejler BEMÆRK at der kommer nye og retfærdige ratings idet DH vurderes og justeres hvert år inden udstedelse af nye certifikater

rr15-flojo-prestart1

Se tilmelding-2016

 

Klub meddelelser relateret til DH-sejladser

Dette er opslag og nyheder som er knyttet til KS DH-sejladser, men ikke nødvendigvis meddelelser som kun vedrører DH.

Sejlunionens kurser

Posted on16 sep 2015

Sejlunionen har kursus tilbud for diverse kapsejlads autorisationer (regelkurser, målerkursus, træner osv).

Men der er også kurser der retter sig mod den private sejler og bådejer.

Se hvilke, hvornår og tilmeld på sejlsport.dk

Du kan også finde lidt beskrivelse under medlemsarrangementer.

ds-tur-kursus

KSV Udflugt vestpå

Posted on16 sep 2015

ksv-sonderho

Kerteminde Sejlklubs Venner indbyder egne medlemmer og sejlklubbens medlemmer til en udflugt til Esbjerg, Hjerting, Sejlads ved Grådyb og besøg Jelling stenene.

Det er en heldags bustur der forgår 20 oktober 2015.

Tilmelding kræves og pladser tildeles efter “først-til-mølle” princippet uanset hvilken af foreningerne du er medlem af.

Se mere i kalenderen KSV Udflugt

Eller hent program til udskrift. ksv-2015-10-20-esbjergtur

kbv-logo

Klassebåde, klubmester og Halberg Cup

Posted on06 sep 2015

Klubmesterskabet i klassebåde blev afgjort ved de åbne Storebæltsmesterskaber.

Nr 1 og klubmester blev Flemming Palm i 909 Alpi med Thomas Bastrup og Søren NIissen

alpi

Nr 2 blev Henrik Kold i 1027 Chess med Julie Kold og Flemming Kold

Nr 3 blev Jens Thurøe i 693 Private Lady med Knud Peder Andersen og Peter Jørgsholm

 

PS

Husk ændringen i sejlads dage for de resterende klassebådssejladser (Halberg Cup). Se opslag

Sæsonafslutningen og præmieuddeling med fællesspisning var fastsat til lørdag den 26. september. Dette falder sammen med det jyske mesterskab i Kolding Sejlklub, hvorfor vi flytter afslutningsejladserne m.m til lørdag den 3. oktober. Der sejles ikke 30. september.

 

 

Romsø Rundt kapsejlads

Posted on03 sep 2015

Deltagerliste ved tilmeldings fristens udløb pr. 3. september

Se også under menupunkt Aftensejlads

Romsø Rundt 2015
Navn Båd type Båd navn Sejl nr.
Tur ( stor tur )
Per Winding Carter 30 Big L DEN 339
Bjarne H. Rasmussen Fantasia 27 Midji DEN 67
Carl Lykke Jensen Contrast 362 Agouri DEN 185
Henrik Mortensen CAT 49 Concubine
DH- Doubelt handet
Søren Scavenius L 23 Tørn DEN 277
Morten Vester Heba 21 Lene Fri DEN 1
Remi Provost Elan 31 Spica DEN 166
DH uden Spiler
Flemming Palm Nordisk Folkebåd ALPI DEN 850
Astrid Kristine Buch Nordisk Folkebåd Geppeline Den 926
Anette Nordisk Folkebåd Skarven Den 1140
DH under ??
Jørgen Larsen Banner 21 Team Flyer Den 1
Jørgen Lindegaard Soling one off Just for fun DEN 100
Kenny Hansen Solus 29 Sofie Den 12
Wolfgang Stammer Hanse 301 Flipper DEN 60
Sabine Gill Larsen 28 Elvira DEN 83
Dan Larsen L 23 Kom an DEN 191
DH – over ??
Leif Pehrson Ylva Den Røde Løber DEN 69
Jesper X 99 Xandrine DEN 550
Egon H Scancap 99 Scanti DEN 110
Claus Drabant 38 Matador DEN 28
Henrik Wasa 38 Legolas DEN 9422
Jørn Møller X One Ton Turbo DEN 3000
Mikkel Lange First 40.7 Tomcat GB 1
Aage Aagergaard First 45 Tricky DEN 45
Jens Mohr Ernst IMX 40 Exabyte DEN 940
Kim Haugaard Melges 32 Flo – Jo Den 197

Kerteminde-Sejlklub’s – Romsø Rundt 2015 –  
ROMSØ RUNDT – Distancesejlads på ca. 22 sømil. Lørdag den, 5. septemberAlle kan deltage,  også både uden målerbrev.
Sejladsen indgår ikke i tirsdagssejladserne, Så der er fri tilmelding til de 4 kategorier.Der vil blive lavet løb for:
DH både ( med målerbrev )
Doublehandet  ( med målerbrev )Uden målerbrev:
Store ”Tur” ( er lig DH tur )
Lille ”Tur”  ( tæt om Romsø )  ca. 14 sømil

Skippermøde afholdes kl. 8.30 i det nye klubhus.
1. start  kl. 9.00      Store ”Tur” samt    Lille ”Tur”
2. start  kl. 9.15      med omvendt respit DH og Doublehanded  både

Sejladsbestemmelserne udleveres i det nye klubhus fra kl. 8.00 på dagen, og kan i løbet af få dage ses herunder.

Deltagelse koster 100 kr.- pr. båd
Betales bedst ved bankoverførsel konto: 3596 – 10995477 , Eller kontant  senest før skippermødet.

Efter sejladsen vil der være præmieuddeling, og Kerteminde sejlklub er vært for en gratis øl til alle deltagere (incl. gaster ).
Der vil være et hav af præmier, som for en stor dels vedkommende vil blive uddelt ved lodtrækning.
Præmiegivere: Home Erhverv, Kerteminde Havn, Egmose Marine Center. mm.

Der er nu tændt op i grillen, og så skal der startes den store fælles spisning, hvor vi kan hygge os sammen, og spise den medbragte mad og de medbragte drikkevarer.
Så er” Festen ”  startet.

Tilmelding:   kølbådshjemmesiden eller tirsdag@kerteminde-sejlklub.dk    Senest tilmelding onsdag den 2. september

På gensyn den 5. september. Kølbådsudvalget.

 

Romsø Tur d. 12. september. (Tilmelding nødvendig)

Posted on01 sep 2015

Turudvalget lægger op til noget nyt: endagstur til Romsø, med landgang via rib/gummibåd og frokost i det grønne. Sejlklubbens Venner er inviteret med på denne tur, og vil gerne sejle med på turbådene.
Vi mødes ved klubhuset kl. 9.45 og fordeler Sejlklubbens Venner på de forskellige både. Så sejler vi til Romsø, og her kan vi komme i land med rib-eller gummibåd, som Morten Grundsøe velvilligt stiller til rådighed. Så er der frokost og gåtur mv. til ca. kl. 16, hvor vi vender næsen hjemad. Hvis det er vejr til det, kan vi tænde op i grillen, når vi kommer i havn i Kerteminde.
Hvis det bliver regnvejr eller for hård vind aflyses turen.
Tilmelding er nødvendig og kan ske på Facebook, eller på mail eller sms til undertegnede

mail: thomas.jensen@dadlnet.dk, sms eller ring 23372370

Tilmeldingsfrist: onsdag d. 9. sept. kl. 18.00
Håber at se mange glade tursejlere 🙂

Sejlsportsliga efter 3. runde

Posted on25 aug 2015

Sejlsportliga

ksl-hold

Status efter stævne 3 – 2015

Team Kerteminde tilfreds med indsatsen i Sejlsportsligaens 3 stævne.

Det unge Team Kerteminde klarede sig flot i årets 3die og næstsidste stævne i Dansk Sejlunions store satsning, Sejlsportsligaen.

Det stort anlagte DM for klubhold har netop i denne weekend, afviklet sit 3die stævne ud af 4.
Stævnet blev afviklet i samarbejde med Faaborg Sejlklub der leverede de perfekte rammer for tilskuervenlig kapsejlads. Ved det nye havnebad blev besætningerne lynhurtigt skiftet ud og tilskuerne fik det hele med fra land.

På vandet lagde Team Kerteminde desværre, skulle det vise sig, lidt for langsomt ud og lå efter fredagens sejladser på en 13 plads. ,men lørdag avancerede de til en samlet 8’nde plads og søndag skulle vise sig at være en superdag for holdet.

Holdet avancerede til en 4 plads, men á point med nr. 2.
Kun Skovshoved viste sig overlegne med samlet 67 point efter 14 sejladser, medens 2, 3 og 4 pladsen var på samme 60 point. Derfor var det antallet af første pladser der var afgørende for slutstillingen. Team Kerteminde havde vist knusende stabilitet i deres sejladser og havde for første gang nogen sinde, ikke placeret sig sidst i nogle af sejladserne, desværre var det også kun blevet til 2 førstepladser.

Alt i alt en fantastisk weekend for det unge hold fra Kerteminde Sejlklub, der endte på en 4 plads. En placering der bragte dem op på en samlet 5 plads i ligaen før det sidste stævne ved Langelinie i Københavns havn den 26-27 september.

I den samlede stilling er der dog 7 point op til Århus på en 4’de plads og 8 point til Åbenrå på en 3 plads.

Så hvis Team Kerteminde igen i år skal ende op på en samlet 3 plads i det officielle DM for klubhold, så forudsætter det at de placerer sig henholdsvis 7 og 8 placeringer bedre end de 2 ovennævnte hold, hvilket må siges at være en superpræstation og måske lidt for stor en mundfuld.

ks-sejl

Scan-Kap Danmarksmestre Tillykke

Posted on16 aug 2015

Danmarksmester 2015 Scan-Kap 99

s99-medaljer

GULD – DEN 147 Sort Sol

  • Henrik Ilsvard , ASC, Åbenrå
  • Søren Duedahl, ASC, Åbenrå
  • Søren Hansen , ASC, Åbenrå
  • Frank Kirkegaard , SSS, Svendborg

SØLV – DEN 129 Frk. Fast

  • Jens Fast , ASK, Århus
  • Palle Madsen, ASK, Århus
  • Henrik Andersen, ASK, Århus
  • Peter Westfal, SYC, Sønderborg

BRONZE – DEN 78 Provence

  • Christian Fogt Andersen, Snekken, Vordingborg
  • Benny Bruhn, Snekken, Vordingborg
  • Claus Bidstrup, FS, Farum
  • Christian Klimt-Møllenbach, Vikingen, Nykøbing F.

DSC_0248