DH Tilmelding

KS-DH-kølbåde 2016 (Tirsdagssejladser)

Sejladsdokumenter:

Regler til download og udskrivning:

Liste med tilmeldte, opdateres ikke direkte ved tilmelding, men tidsforskudt:

Tilmelding:

nemtilmeld-knap   ←  tryk på knappen

Tilmelding af båd og betaling til DH-aftensejladser sker via ⇒KS tilmelding som benytter delsystemet Nemtilmeld. Startgebyr er 550 kr for alle 23 sejladser og betales med betalingskort.

Klik på ⇒link og følg vejledning. Der skal udfyldes oplysning om skipper (ansvarlig ombord) og båden (inkl DH-certifikatnummer) samt betales for tilmeldingen med betalingskort. Det er også på tilmeldingssiden du løbende i perioden op til sejladsernes begyndelse kan se ⇒hvem der er tilmeldt. Senere kommer detaljeret deltagerliste med løbsindeling på her og på →resultatsiden.

Tilmeldingen er samtidig en accept af regler og betingelser, og bekræftelse af at alle oplysninger er korrekte. Ved tilmelding opgives mailadresse og det accepteres dermed, at mailadressen kan benyttes til KS-DH-2016 relevante beskeder fra arrangør (tirsdagsudvalget) til deltagerne.

Send besked til kølbådsudvalget såfremt der er ændringer i oplysningerne i løbet af året. Arrangørerne kontrollerer DH-certifikatets gyldighed ved begyndelsen af sejladsserien, men ikke løbende i serien. Det er sejlerens pligt, at sikre båden er i overensstemmelse med certifikatet og at oplyse arrangørerne om ændringer i certifikat. Ved udskiftning af certifikat (fx skift af båd) afgør arrangørerne indplacering i nyt løb.

Tider:

Tidsplan består af 23 sejladser, heraf 14 sejladser i forårssæson og 9 sejladser i efterårssæson.

  • Forår:  Tirsdage i perioden 19. april – 5. juli  samt Nordfyns Bank Cup lørdag d. 21. maj.
  • Efterår: Tirsdage i perioden 9. august – 20. september samt Egmose Marine Center Cup lørdag d. 24. september.

Der er planlagt kl. 19.00 tirsdage til og med august (varselsignal til 1. start kl.18.50)

Der er planlagt start kl. 18.30 tirsdage i september (varselsignal til 1. start kl.18.20)

Der er planlagt 2 sejladser om lørdagene med 1. start kl. 10.00 (varselsignal 1. start kl. 9.50), og 2. sejlads snarest efter 1. sejlads.

Sejlermøde:

I år vil der blive afholdt sejlermøde i  Sejlsportscenteret efter hver sejlads. Vi lægger an til en lille snak om aftenens bane, vejrforhold og sejlads. Det er hensigten, at en af sejlerne skal stå for snakken og give sin opfattelse af aftenens udfordringer og inddrage de interesserede. Jacob har lovet at lægge for med sin beretning den første aften.

Alle sejlere er velkomne til sejlermødet og må medbringe egen mad og drikkelse. Derudover er vi så heldige, så der er frivillige kræfter, som har tilbudt at hjælpe med aftenens forplejning.

Tidspunktet for sejlermødet vil være 20 minutter efter sidste båd er taget i mål eller senest kl. 21:30.

Alle informationer, inkl. resultater, vil være at find på www.kerteminde-sejlklub.dk under DH-Kølbåde.

 

Gaster der kunne være interesserede i at sejle med om tirsdagen, kan rette henvendelse til kølbådsudvalget, så vil vi være behjælpelige med at finde en båd at sejle med.

 

ks-dk-banekort-2016

Download waypointlisten som ZIP-fil ⇓ DH-faste-mark-2016

Den pakkes-ud og indeholder en fil af type GPX (GPS udvekslingsformat) der kan importeres i mange kommercielle kort- og GPS-systemer (Garmin plotter og Homeport, Lowrance, Navionics, Google Maps/Earth osv) og OpenCPN .

PS, På samme vis kan positioner for områdets ankerbøjer og skjulte sten hentes ⇓ anker-sten-pos-kertmindebugt.

Andre nyttige informationer:

  • Indmeldelse i Kerteminde Sejlklub sker via hjemmesidens medlemsafsnit
  • DH måling af båd og sejl sker ved kontakt til klubmålerne
  • DH mål, websejler BEMÆRK at der kommer nye og retfærdige ratings i 2016

rr15-flojo-prestart1

 

 

 

 

Klub meddelelser relateret til DH-sejladser

Dette er opslag og nyheder som er knyttet til KS DH-sejladser, men ikke nødvendigvis meddelelser som kun vedrører DH.

Fotokonkurrence

Posted on18 feb 2016

Kerteminde Sejklubs Medlemmer indbydes til at deltage i en fotokonkurrence, hvor hvert medlem sender max 5 spændende 2015 sejlerfoto’s pr mail til klubhus@kerteminde-sejlklub.dk senest den 1. marts 2016.

Klubhusudvalget udvælger de mest spændende foto’s til ophængning i det nye Klubhus.
Ved Helges Klubaften den 8. marts stemmer alle deltagere om 2015 årets sejlerfoto blandt de ophængte og vinderen modtager 2 flasker rødvin.

Klubhusudvalget
Villy Hansen

4-SW-burgee-KS

Tursejlads 2016

Posted on14 feb 2016

Kerteminde sejlklub arrangerer 4 tursejladser i løbet af sæsonen:

7/8 maj (weekendtur)

11/12 juni (weekendtur)

27/28 august (weekendtur)

10 sept. (endagstur til Romsø) 

Vi håber rigtig mange har lyst til at tage med. Vind og vejr er afgørende for, hvor vi sejler hen, så følg med på sejlklubbens hjemmeside og på facebook – her lægges det endelige turmål ud dagen før sejladsen. Man kan også ringe/sms’e til Thomas på 23372370 for at høre hvor turen går hen.

SejlerhilsnerTurudvalget

Sejlsportsliga Fremtid

Posted on08 feb 2016

Vedhæftet Ligaforeningens redegørelse om Sejlsportsligaens fremtid.

Download vedhæftede redegørelse ⇓ Liga klubinformation 03 02 2016 

Denne redegørelse skal danne baggrund for mødet om Sejlsportsligaen der er indkaldt til:

ONSDAG DEN 10. FEBRUAR, KL 1800 på Hotel Scandic, Hvidkærvej 25,5250 Odense (tæt på motorvejen)

Der vil blive serveret en sandwich når I kommer kl. 1800.

PS. Hvis nogen klubber kommer mere end en person må I godt lade os det vide af hensyn til forplejning.

Deltagelse fra Kerteminde Sejlklub koordineres af formanden og sejladsudvalgsformand, og henvend dig til dem hvis du vil deltage i mødet.

Vi glæder os til at se jer.

 

Med venlig hilsen

Ligaforeningen

Klubaften om kanalsejlads

Posted on02 feb 2016

En aften med Galadriel

KLUBAFTEN Tirsdag den 8. marts kl. 19:00 i det gamle klubhus.

Ditte og Helge vores tidligere hovmesterpar har igennem de sidste 7 år hver sommer sejlet Europa tyndt. Kanaler, floder og søer er blevet besøgt med det gode skib Galadriel. Der er snart ikke det sted de ikke har været i Europa.

Det kommer de og fortæller om -krydret med en del billeder.
Helge vil også give en orientering om, hvordan man planlægger sådan en tur/ferie, hvilke regler der er for sejlads i de forskellige områder, og hvad der er vigtigt at huske.

ditte-og-helge-kanal

Se plakaten ⇒ ditte-og-helge-klubaften

Så kom til en hyggelig klubaften i KS.
Før foredraget er der spisning kl. 17:45 Karbonader, æblekage og en øl pris kr. 115,

Tilmeldning til spisning hos Pernille og Mark. Tlf.. 65322453 senest søndag den 6. marts.

Regelspil, klubaftener om RRS

Posted on02 jan 2016

Hej KS sejlere.

Der afholdes gennemgang af Regelspil 6 tirsdage til foråret således, at man på skærmen gennemgår en af sværhedsgraderne og stemmer om resultatet og afprøver flertallets mening og ser hvem der stemmer rigtigt om situationen.

Regelspillet kan du finde beskrevet hos Dansk Sejlunion, men får det bedste udbytte af den fælles debat, hvis man ikke har lært resultatet udenad inden første gennemgang.

  • Første tirsdag gennemgår vi sværhedsgrad NEM.
  • Anden tirsdag gennemgår vi sværhedsgrad MIDDEL.
  • Tredje tirsdag gennemgår vi sværhedsgrad SVÆR.
  • De tre sidste tirsdage repeterer vi.

For at nå det hele vil der kun være begrænset tid til debat hvilket tovholderen styrer.

NB: Tilmelding senest søndag 10. januar på mail joergenlindegaard@live.dk

De 6 tirsdage

  • 12. januar kl. 19.00
  • 19. januar kl. 19.00
  • 02. februar kl. 19.00
  • 16. februar kl. 19.00
  • 23. februar kl. 19.00
  • 08. marts kl. 19.00

På opfordring fra sejlere.

Jørgen Lindegaard

Download invitation/beskrivelse ===> regelspil-arrangement

jury