DH Tilmelding

KS-DH-kølbåde 2016 (Tirsdagssejladser)

Sejladsdokumenter:

Regler til download og udskrivning:

Liste med tilmeldte, opdateres ikke direkte ved tilmelding, men tidsforskudt:

Tilmelding:

nemtilmeld-knap   ←  tryk på knappen

Tilmelding af båd og betaling til DH-aftensejladser sker via ⇒KS tilmelding som benytter delsystemet Nemtilmeld. Startgebyr er 550 kr for alle 23 sejladser og betales med betalingskort.

Klik på ⇒link og følg vejledning. Der skal udfyldes oplysning om skipper (ansvarlig ombord) og båden (inkl DH-certifikatnummer) samt betales for tilmeldingen med betalingskort. Det er også på tilmeldingssiden du løbende i perioden op til sejladsernes begyndelse kan se ⇒hvem der er tilmeldt. Senere kommer detaljeret deltagerliste med løbsindeling på her og på →resultatsiden.

Tilmeldingen er samtidig en accept af regler og betingelser, og bekræftelse af at alle oplysninger er korrekte. Ved tilmelding opgives mailadresse og det accepteres dermed, at mailadressen kan benyttes til KS-DH-2016 relevante beskeder fra arrangør (tirsdagsudvalget) til deltagerne.

Send besked til kølbådsudvalget såfremt der er ændringer i oplysningerne i løbet af året. Arrangørerne kontrollerer DH-certifikatets gyldighed ved begyndelsen af sejladsserien, men ikke løbende i serien. Det er sejlerens pligt, at sikre båden er i overensstemmelse med certifikatet og at oplyse arrangørerne om ændringer i certifikat. Ved udskiftning af certifikat (fx skift af båd) afgør arrangørerne indplacering i nyt løb.

Tider:

Tidsplan består af 23 sejladser, heraf 14 sejladser i forårssæson og 9 sejladser i efterårssæson.

  • Forår:  Tirsdage i perioden 19. april – 5. juli  samt Nordfyns Bank Cup lørdag d. 21. maj.
  • Efterår: Tirsdage i perioden 9. august – 20. september samt Egmose Marine Center Cup lørdag d. 24. september.

Der er planlagt kl. 19.00 tirsdage til og med august (varselsignal til 1. start kl.18.50)

Der er planlagt start kl. 18.30 tirsdage i september (varselsignal til 1. start kl.18.20)

Der er planlagt 2 sejladser om lørdagene med 1. start kl. 10.00 (varselsignal 1. start kl. 9.50), og 2. sejlads snarest efter 1. sejlads.

Sejlermøde:

I år vil der blive afholdt sejlermøde i  Sejlsportscenteret efter hver sejlads. Vi lægger an til en lille snak om aftenens bane, vejrforhold og sejlads. Det er hensigten, at en af sejlerne skal stå for snakken og give sin opfattelse af aftenens udfordringer og inddrage de interesserede. Jacob har lovet at lægge for med sin beretning den første aften.

Alle sejlere er velkomne til sejlermødet og må medbringe egen mad og drikkelse. Derudover er vi så heldige, så der er frivillige kræfter, som har tilbudt at hjælpe med aftenens forplejning.

Tidspunktet for sejlermødet vil være 20 minutter efter sidste båd er taget i mål eller senest kl. 21:30.

Alle informationer, inkl. resultater, vil være at find på www.kerteminde-sejlklub.dk under DH-Kølbåde.

 

Gaster der kunne være interesserede i at sejle med om tirsdagen, kan rette henvendelse til kølbådsudvalget, så vil vi være behjælpelige med at finde en båd at sejle med.

 

ks-dk-banekort-2016

Download waypointlisten som ZIP-fil ⇓ DH-faste-mark-2016

Den pakkes-ud og indeholder en fil af type GPX (GPS udvekslingsformat) der kan importeres i mange kommercielle kort- og GPS-systemer (Garmin plotter og Homeport, Lowrance, Navionics, Google Maps/Earth osv) og OpenCPN .

PS, På samme vis kan positioner for områdets ankerbøjer og skjulte sten hentes ⇓ anker-sten-pos-kertmindebugt.

Andre nyttige informationer:

  • Indmeldelse i Kerteminde Sejlklub sker via hjemmesidens medlemsafsnit
  • DH måling af båd og sejl sker ved kontakt til klubmålerne
  • DH mål, websejler BEMÆRK at der kommer nye og retfærdige ratings i 2016

rr15-flojo-prestart1

 

 

 

 

Klub meddelelser relateret til DH-sejladser

Dette er opslag og nyheder som er knyttet til KS DH-sejladser, men ikke nødvendigvis meddelelser som kun vedrører DH.

Spændende info-møde torsdag den 9. september i Søsportscentret kl. 19.00

Posted on26 aug 2021

Som nævnt i det sidste nyhedsbrev, har Danish Contender Assosciation (Dansk Contenderklub) spurgt om Kerteminde Sejlklub vil afholde VM for klassen i juli måned 2023.

Det er et stort arrangement, som vil sætte Kerteminde Sejlklub og byen på sejlsportens verdenskort, og vil kræve en del hjælpere både på land og vand.

Derfor vil vi indkalde til et informationsmøde torsdag den 9. september kl. 19.00 i Søsportscenteret.

Der vil også være repræsentanter til stede både fra Danish Contender Assosciation og Destination Fyn, som også finder denne event interessant både for Kerteminde og Fyn og derfor også vil hjælpe os.

Klubben vil være vært med kaffe, øl eller vand.

Vel mødt!

Med venlig hilsen

Hans Jørgen Ellekilde (Næstformand)

Henrik Møhl (Klassebådsformand)

Morten Grove (Medier og kommunikation)

 

Næsten 100

Posted on23 aug 2021

…tilmeldte OK-joller til weekendens Danmarksmesterskab her i Kerteminde Sejlklub.

Der er også tilmeldte fra både Tyskland, Sverige, Norge og Polen, så i princippet er der lagt op til et internationalt stævne, men kun en dansker kan blive officiel danmarksmester.

Dansk OK-Jolle klub er Danmarks største jolleklasse for voksne. Klassen har over 150 aktive medlemmer, og de seneste 10 år er klassen vokset støt hvert år og er blevet meget populær med 40 – 60 deltagere til stævnerne rundt omkring i landet. Ok-jollen er en klassisk dansk jolle, som stammer tilbage fra slutningen af 1950´erne, og er utrolig populær igen.

Turismens Venner hjælper os med bespisningen af alle sejlerne henover over de tre dage, og det er en stor hjælp

Følg stævnet her: LINK 

Fotograf: Sam Jedig

Havnefesten er desværre aflyst

Posted on26 jul 2021
Forretningsudvalget informerer:
 
Som det nok er medlemmerne af Kerteminde Sejlklub bekendt er Havnefesten 2021 desværre aflyst.
 
Som vist i annoncer var der forhåndstilmelding og separate billetter for hver dag.
For at begrænse risikoen for klubberne var det besluttet, at der senest den 17. juli 2021 skulle være solgt billetter for kr. 300.000 kr. 
 
Dette mål blev ikke nået. Derfor blev arrangementet aflyst.
 
Desværre har det ikke været muligt at få gratis afbestillingsret på alle kontrakter.
 
Det betyder at Roklubben og Sejlklubben nok kommer til at dele et underskud på skønsmæssigt 50.000 kr

Husk at vende skiltet når I tager på ferie

Posted on26 jul 2021
Kerteminde Havn og Kerteminde Sejlklub beder pænt om at huske at vende pladsskiltet til grøn, når I tager på ferie.
Der er desværre en række røde pladser, som står tomme.
 
Husk at I kan ringe på 65 15 15 37 eller skrive på havn@kerteminde.dk og bede om at få vendt skiltet dagen før I kommer hjem. så skal havnens venlige personale nok vende jeres skilt, så pladsen er klar til jer.
 
På vegne af forretningsudvalget

Forslag til generalforsamlingen 21.juni

Posted on16 jun 2021

Nedenstående forslag bringes op på generalforsamlingen:

Generalforsamlingen bemyndiger Forretningsudvalget (Henrik Møhl, Lars Hansen og Hans Jørgen Ellekilde) til i fællesskab at sælge Kerteminde Sejlklubs klubhus på Marinavejen2, 5300 Kerteminde (beliggende på lejet grund), og at indgå og underskrive alle nødvendige aftaler herunder skøde i denne forbindelse.

Salget skal ske til en minimumspris af kr. 2,0 mio. og med overtagelse senest 1. januar 2022.

Denne fuldmagt er gældende indtil 31. december 2021    

Baggrund og begrundelse for forslaget:

Kerteminde Sejlklubs klubhus på Marinavejen 2 (gl. klubhus) har gennem årene rummet såvel klublokaler som (bortforpagtet) restaurant.

Restauranten har tidligere også tjent som samlingspunkt efter aftenkapsejladser og kapsejladsarrangementer. Dette har ændret sig, så det primære samlingspunkt nu er Søsportcentret.

Det har været sværere og sværere at finde forpagtere til restauranten, og den sidste forpagter måtte opgive at genåbne efter Corona-nedlukningerne.

Det har været forsøgt at skaffe en ny forpagter, men det er ikke lykkedes at finde en. Derimod er der kommet enkelte tilkendegivelser om interesse for køb.

Derfor har forretningsudvalget indhentet en vurdering af huset fra Nordical (tidligere Nybolig Erhverv).

I mange Marinaer har det tidligere været sejlklubben, der har haft restauranten. Nu overgår flere og flere restauranter til Marinaens ejere (havn eller kommune).

Vi må også i Kerteminde erkende, at restaurantdrift ligger fjernt fra Sejlklubbens naturlige aktiviteter. Aftaler om begunstigelser til klubmedlemmerne har ikke fungeret tilfredsstillende, og kan også let være i modstrid med ønsket om at få markedspris for forpagtningen.

I gennemsnit over de senste 5 år har forpagtningen givet et overskud på 50.000 – 60.000 pr år efter at normale vedligehodelsesarbejder har været betalt. Derimod har der ikke været afsat beløb til større renoveringer, som må forventes i de kommende år.     

 Med sejlerhilsen
Repræsentantskabet

Sejlsportens kongeklasse besøger Kerteminde.

Posted on14 jun 2021

I ugen fra den 21. juni og frem til den 27. juni får Kerteminde besøg af sejlsportens kongeklasse: 12mR-bådene.

Kerteminde Sejlklub, som i samarbejde med 12mR-klassen i Danmark, har indbudt til stævnet, forventer ca. 4-5 både fra Tyskland og Danmark vil dyste på Kerteminde Bugt lørdag den 26. og søndag den 27 juni.

Båden Wings er allerede ankommet og Vim vil ankomme mandag den 14. eller tirsdag den 15. juni, så allerede nu er der en sjælden spændende mulighed for at besigtige de flotte både ved Ndr. Havnekaj i Kerteminde Havn. Wings og Vim vil også deltage i Kerteminde Sejlklubs aftensejlads den 15. juni og har indbudt en del lokale bekendte fra Kerteminde Sejlklub til at være med.

12mR-klassen har i de senere år oplevet en opblomstring, og der sejles stævner i både i Europa og USA. I Danmark er der i øjeblikket 5 12mR-både: Thea, Vanity V, Wings, Vim og Kiwi Magic, hvoraf de sidste tre er tilmeldt stævnet på nuværende tidspunkt. Også den tyske båd Jenetta er tilmeldt.

De fleste af 12mR-bådene er bygget før 2. verdenskrig, og var den bådtype, der blev anvendt i den prestigefyldte Americas cup, i de gode gamle dage, inden de eksotiske materialer og bådtyper tog over.

Det er fantastiske smukke klassiske både med en længde på ca. 22 meter, en mastehøjde på ca.  30 meter og med besætninger på 16 personer.

Stævnet i Kerteminde er en af optakterne til verdensmesterskabet i Helsinki i Finland for 12mR-klassen, der afvikles i august måned.

Generalforsamling 21. juni kl. 19:00

Posted on07 jun 2021

Kære medlem
Det ser nu ud til, at forsamlings restriktionerne hæves yderligere, således det er muligt at afholde den udsatte generalforsamling, som normalt afholdes i marts måned.
Derfor indkaldes hermed til generalforsamling den 21. juni kl. 19:00 i Søsportscenteret med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Repræsentantskabets beretning for den forløbne periode
  3. Forelæggelse af regnskab for 2020 til godkendelse
  4. Orientering om ændret struktur af klubbens organisation
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Forlæggelse af budget for 2021 til godkendelse.
  7. Fastsættelse af kontingent for efterfølgende kalenderår
  8. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant
  9. Eventuelt

Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til godkendelse, skal være repræsentantskabet i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Repræsentantskabet opslår eventuelle forslag på hjemmesiden senest 4 dage før generalforsamlingen.
Regnskabet for 2020 kan ses på klubbens hjemmeside under medlemssystem – dokumenter.

Med sejlerhilsen
Repræsentantskabet