Nyheder

Sejl Sikkert-indsatsen søger ambassadører

Posted on10 dec 2015

Kerteminde Sejlklub har modtaget denne opfordring som forhåbentlig kan friste.

Du kan melde dig som ambassadør som medlem af Kerteminde Sejlklub ved at henvende dig til Jørgen Larsen (mail). (se også klub adresseliste).

 

Til Medlemmer i Kerteminde Sejlklub

Sejl Sikkert-indsatsen søger en række lokale ambassadører i sejlklubberne. Dansk Sejlunion indgår som medlem af Søsportens Sikkerhedsråd i Sejl Sikkert-indsatsen, som drives i et samarbejde mellem TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd. Vi har allerede fået en lang række ambassadører, det er vi rigtig glade for.

Vi har dog endnu ikke noteret os en ambassadør fra Kerteminde Sejlklub.

Den sikre glæde ved vand

Vi er mange i Danmark, der deler glæden ved vand – havet og bølgerne er rammen om mange fritidsaktiviteter for både børn, unge og voksne sejlere og fiskere. Men for halvdelen af de danske fritidsfiskere og fritidssejlere er det ikke en selvfølge at tage redningsvest på, når de skal til søs. De bruger aldrig vesten eller kun, når vejret er dårligt. Samtidig har hver 10. fritidsfisker og fritidssejler været i en livstruende situation på havet inden for de seneste fem år. Derfor har Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden igangsat en 3-årig indsats, der skal styrke sikkerhedskulturen både på havet, i havnene og klubberne. Sikkerhedskulturen skal få flere fritidssejlere og -fiskere til at følge de 5 sejlråd: lær at sejle, hold dit grej i orden, planlæg din tur, ha’ en livline til land og brug vesten. Vores mål er færre ulykker til søs gennem forebyggelse.

Lokale ambassadører går forrest

I arbejdet med at styrke sikkerhedskulturen har vi brug for en række frivillige ambassadører, der kan gå forrest, nogen der færdes i havnemiljøerne, og som vil være med til at gøre en forskel for sikkerheden. Melder du dig som ambassadør, vil du blive en del af ambassadørfællesskabet og vores fælles indsats. Det betyder bl.a.:

  • Du vil blive kontaktperson for indsatsen i dit lokalmiljø. Du vil fx modtage plakater og andet materiale til at hænge op eller dele ud på din havn eller i din klub.
  • Du bliver inviteret til at deltage i vores arrangementer for ambassadører i hele landet, hvor du bliver opdateret på det nyeste inden for sikkerhed på havet. Samtidig får du mulighed for at være en del af et netværk med de øvrige ambassadører.
  • Du bliver inddraget i udviklingen af ambassadør-rollen, da du i høj grad selv med til at bestemme, hvad du vil sætte i værk som ambassadør.

Sejl Sikkert-indsatsen har et antal sikkerhedsinstruktører tilknyttet, og som ambassadør kan du invitere dem til at gennemføre foredrag og demonstrationer i din klub eller din havn.

Sejludstyr til dig og informationsmateriale til at dele ud

Melder du dig som ambassadør, får du til et kick-off-møde i marts udleveret en startpakke med materialer til at hænge op og dele ud, og der vil også være lækkert sejludstyr til dig. Du kan læse mere om at være ambassadør på sejlsikkert.dk/ambassadør.

 

Med venlig hilsen
Sten Emborg
Sekretariatsleder
Søsportens sikkerhedsråd
 sosportenssikkerhed-logo
Web: www.soesport.dk

 

Du kan melde dig som ambassadør for Kerteminde Sejlklub ved at henvende dig til Jørgen Larsen (mail). (se også klub adresseliste).

 

Torm Prisen, indstillinger

Posted on06 dec 2015

Dansk Sejlunion meddeler:

Som frivillig i en klub i Dansk Sejlunion har du mulighed for at indstille kandidater til TORM Prisen 2016.

Med TORM Prisen hædrer TORM Fonden og Dansk Sejlunion hvert år en frivillig leder eller en sejlklub, der har gjort en særlig indsats i sejlsporten. Med TORM Prisen følger en check på 30.000 kr. til udvikling af sejlsporten.

Hvis du kender en frivillig, du ønsker at indstille, har du muligheden nu. Deadline for indstilling af kandidater til TORM Prisen 2016 er d. 31. december 2015. Indstil kandidater til TORM Prisen 2016 via linket herunder.

http://www.sejlsport.dk/mere/torm-prisen

God vind!

Sejlerhilsner Henrik

Henrik Tang
Klubkonsulent
Dansk Sejlunions sekretariat
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Tlf.: 8820 7009

Indbydelse til info-møde 17/11 om Lystfartøjsmuseets fremtid

Posted on16 nov 2015

Danmarks Museum for Lystsejlads indbyder hermed fynske sejl- og motorbådsklubber til informationsmøde om museets fremtid, og ikke mindst den forestående flytning til en ny udstillingshal på Frederiksøen i Svendborg Havn.

Informationsmødet finder sted tirsdag den 17. november kl. 19.00 i Svendborg Amatør Sejlklubs klubhus.
Se Indbydelse til arrangementet ===> dmfl flytning orientering den 17 november 2015

Vi håber at se repræsentanter fra mange fynske klubber på tirsdag. Vi hører meget gerne fra jer senest på mandag, således at vi kender antal deltagere:.

Bedste sejlerhilsner
På vegne af
Danmarks Museum for Lystsejlads

Dan Ibsen

Teoriundervisning

Posted on21 okt 2015

Undervisning i den teoretiske del af duelighedsbeviset og yachtskipper 3 startede 7. oktober.

Se mere om tider og priser og kontakter i kalenderen.

 

Ændrede VHF arbejdskanaler

Posted on27 sep 2015

Ifølge efterretninger for søfarende foregår der en udskiftning af de tekniske installationer ved det danske kystradionet, herunder af radioudstyr.

Når de nye installationer sættes i drift, vil antennepositionerne være de samme som hidtil, men visse VHF-arbejdskanaler vil være ændret.

De nye VHF-arbejdskanaler vil blive sat i drift i uge 43 i perioden mellem tirsdag den 20. og torsdag den 22. oktober 2015.

Dette vil ligeledes blive meddelt på forhånd ved navigationsadvarsler over Lyngby Radio samt på NAVTEX.

vhf-kanaler-2015-42

Se kanaloversigt vhf-kanaler-2015-42

Se følgeskrivelse VHF-arbejdskanalplan ult 2015

Efterårgeneralforsamling 3. november

Posted on23 sep 2015

Generalforsamlingen afholdes tirsdag d. 3. November 2015 klokken 19.30 i Restaurant Kerteminde Sejlklub.

Efterårets generalforsamling i Kerteminde Sejlklub er på den omdelte papirkalender angivet til tirsdag den 10 november. (Mortensaften, beklageligvis).
Vi har i FU diskuteret, om det er hensigtsmæssigt at fastholde den dato, som er familieaften for mange medlemmer.

Vedtægterne kræver ikke, at generalforsamlingen holdes netop anden tirsdag i november, og datoen ændres derfor til første tirsdag i november.
Se kalender

Jørgen Larsen

4-SW-burgee-KS

PS.

Traditionen tro er der mulighed for at deltage i fællesspisning før generalforsamlingen.

Det er kl 18 og tilmelding hos Mark og Pernille

Se kalender

Sejlunionens kurser

Posted on16 sep 2015

Sejlunionen har kursus tilbud for diverse kapsejlads autorisationer (regelkurser, målerkursus, træner osv).

Men der er også kurser der retter sig mod den private sejler og bådejer.

Se hvilke, hvornår og tilmeld på sejlsport.dk

Du kan også finde lidt beskrivelse under medlemsarrangementer.

ds-tur-kursus

KSV Udflugt vestpå

Posted on16 sep 2015

ksv-sonderho

Kerteminde Sejlklubs Venner indbyder egne medlemmer og sejlklubbens medlemmer til en udflugt til Esbjerg, Hjerting, Sejlads ved Grådyb og besøg Jelling stenene.

Det er en heldags bustur der forgår 20 oktober 2015.

Tilmelding kræves og pladser tildeles efter “først-til-mølle” princippet uanset hvilken af foreningerne du er medlem af.

Se mere i kalenderen KSV Udflugt

Eller hent program til udskrift. ksv-2015-10-20-esbjergtur

kbv-logo

Klassebåde, klubmester og Halberg Cup

Posted on06 sep 2015

Klubmesterskabet i klassebåde blev afgjort ved de åbne Storebæltsmesterskaber.

Nr 1 og klubmester blev Flemming Palm i 909 Alpi med Thomas Bastrup og Søren NIissen

alpi

Nr 2 blev Henrik Kold i 1027 Chess med Julie Kold og Flemming Kold

Nr 3 blev Jens Thurøe i 693 Private Lady med Knud Peder Andersen og Peter Jørgsholm

 

PS

Husk ændringen i sejlads dage for de resterende klassebådssejladser (Halberg Cup). Se opslag

Sæsonafslutningen og præmieuddeling med fællesspisning var fastsat til lørdag den 26. september. Dette falder sammen med det jyske mesterskab i Kolding Sejlklub, hvorfor vi flytter afslutningsejladserne m.m til lørdag den 3. oktober. Der sejles ikke 30. september.

 

 

Romsø Rundt kapsejlads

Posted on03 sep 2015

Deltagerliste ved tilmeldings fristens udløb pr. 3. september

Se også under menupunkt Aftensejlads

Romsø Rundt 2015
Navn Båd type Båd navn Sejl nr.
Tur ( stor tur )
Per Winding Carter 30 Big L DEN 339
Bjarne H. Rasmussen Fantasia 27 Midji DEN 67
Carl Lykke Jensen Contrast 362 Agouri DEN 185
Henrik Mortensen CAT 49 Concubine
DH- Doubelt handet
Søren Scavenius L 23 Tørn DEN 277
Morten Vester Heba 21 Lene Fri DEN 1
Remi Provost Elan 31 Spica DEN 166
DH uden Spiler
Flemming Palm Nordisk Folkebåd ALPI DEN 850
Astrid Kristine Buch Nordisk Folkebåd Geppeline Den 926
Anette Nordisk Folkebåd Skarven Den 1140
DH under ??
Jørgen Larsen Banner 21 Team Flyer Den 1
Jørgen Lindegaard Soling one off Just for fun DEN 100
Kenny Hansen Solus 29 Sofie Den 12
Wolfgang Stammer Hanse 301 Flipper DEN 60
Sabine Gill Larsen 28 Elvira DEN 83
Dan Larsen L 23 Kom an DEN 191
DH – over ??
Leif Pehrson Ylva Den Røde Løber DEN 69
Jesper X 99 Xandrine DEN 550
Egon H Scancap 99 Scanti DEN 110
Claus Drabant 38 Matador DEN 28
Henrik Wasa 38 Legolas DEN 9422
Jørn Møller X One Ton Turbo DEN 3000
Mikkel Lange First 40.7 Tomcat GB 1
Aage Aagergaard First 45 Tricky DEN 45
Jens Mohr Ernst IMX 40 Exabyte DEN 940
Kim Haugaard Melges 32 Flo – Jo Den 197

Kerteminde-Sejlklub’s – Romsø Rundt 2015 –  
ROMSØ RUNDT – Distancesejlads på ca. 22 sømil. Lørdag den, 5. septemberAlle kan deltage,  også både uden målerbrev.
Sejladsen indgår ikke i tirsdagssejladserne, Så der er fri tilmelding til de 4 kategorier.Der vil blive lavet løb for:
DH både ( med målerbrev )
Doublehandet  ( med målerbrev )Uden målerbrev:
Store ”Tur” ( er lig DH tur )
Lille ”Tur”  ( tæt om Romsø )  ca. 14 sømil

Skippermøde afholdes kl. 8.30 i det nye klubhus.
1. start  kl. 9.00      Store ”Tur” samt    Lille ”Tur”
2. start  kl. 9.15      med omvendt respit DH og Doublehanded  både

Sejladsbestemmelserne udleveres i det nye klubhus fra kl. 8.00 på dagen, og kan i løbet af få dage ses herunder.

Deltagelse koster 100 kr.- pr. båd
Betales bedst ved bankoverførsel konto: 3596 – 10995477 , Eller kontant  senest før skippermødet.

Efter sejladsen vil der være præmieuddeling, og Kerteminde sejlklub er vært for en gratis øl til alle deltagere (incl. gaster ).
Der vil være et hav af præmier, som for en stor dels vedkommende vil blive uddelt ved lodtrækning.
Præmiegivere: Home Erhverv, Kerteminde Havn, Egmose Marine Center. mm.

Der er nu tændt op i grillen, og så skal der startes den store fælles spisning, hvor vi kan hygge os sammen, og spise den medbragte mad og de medbragte drikkevarer.
Så er” Festen ”  startet.

Tilmelding:   kølbådshjemmesiden eller tirsdag@kerteminde-sejlklub.dk    Senest tilmelding onsdag den 2. september

På gensyn den 5. september. Kølbådsudvalget.

 

Romsø Tur d. 12. september. (Tilmelding nødvendig)

Posted on01 sep 2015

Turudvalget lægger op til noget nyt: endagstur til Romsø, med landgang via rib/gummibåd og frokost i det grønne. Sejlklubbens Venner er inviteret med på denne tur, og vil gerne sejle med på turbådene.
Vi mødes ved klubhuset kl. 9.45 og fordeler Sejlklubbens Venner på de forskellige både. Så sejler vi til Romsø, og her kan vi komme i land med rib-eller gummibåd, som Morten Grundsøe velvilligt stiller til rådighed. Så er der frokost og gåtur mv. til ca. kl. 16, hvor vi vender næsen hjemad. Hvis det er vejr til det, kan vi tænde op i grillen, når vi kommer i havn i Kerteminde.
Hvis det bliver regnvejr eller for hård vind aflyses turen.
Tilmelding er nødvendig og kan ske på Facebook, eller på mail eller sms til undertegnede

mail: thomas.jensen@dadlnet.dk, sms eller ring 23372370

Tilmeldingsfrist: onsdag d. 9. sept. kl. 18.00
Håber at se mange glade tursejlere 🙂

Sejlsportsliga efter 3. runde

Posted on25 aug 2015

Sejlsportliga

ksl-hold

Status efter stævne 3 – 2015

Team Kerteminde tilfreds med indsatsen i Sejlsportsligaens 3 stævne.

Det unge Team Kerteminde klarede sig flot i årets 3die og næstsidste stævne i Dansk Sejlunions store satsning, Sejlsportsligaen.

Det stort anlagte DM for klubhold har netop i denne weekend, afviklet sit 3die stævne ud af 4.
Stævnet blev afviklet i samarbejde med Faaborg Sejlklub der leverede de perfekte rammer for tilskuervenlig kapsejlads. Ved det nye havnebad blev besætningerne lynhurtigt skiftet ud og tilskuerne fik det hele med fra land.

På vandet lagde Team Kerteminde desværre, skulle det vise sig, lidt for langsomt ud og lå efter fredagens sejladser på en 13 plads. ,men lørdag avancerede de til en samlet 8’nde plads og søndag skulle vise sig at være en superdag for holdet.

Holdet avancerede til en 4 plads, men á point med nr. 2.
Kun Skovshoved viste sig overlegne med samlet 67 point efter 14 sejladser, medens 2, 3 og 4 pladsen var på samme 60 point. Derfor var det antallet af første pladser der var afgørende for slutstillingen. Team Kerteminde havde vist knusende stabilitet i deres sejladser og havde for første gang nogen sinde, ikke placeret sig sidst i nogle af sejladserne, desværre var det også kun blevet til 2 førstepladser.

Alt i alt en fantastisk weekend for det unge hold fra Kerteminde Sejlklub, der endte på en 4 plads. En placering der bragte dem op på en samlet 5 plads i ligaen før det sidste stævne ved Langelinie i Københavns havn den 26-27 september.

I den samlede stilling er der dog 7 point op til Århus på en 4’de plads og 8 point til Åbenrå på en 3 plads.

Så hvis Team Kerteminde igen i år skal ende op på en samlet 3 plads i det officielle DM for klubhold, så forudsætter det at de placerer sig henholdsvis 7 og 8 placeringer bedre end de 2 ovennævnte hold, hvilket må siges at være en superpræstation og måske lidt for stor en mundfuld.

ks-sejl

Scan-Kap Danmarksmestre Tillykke

Posted on16 aug 2015

Danmarksmester 2015 Scan-Kap 99

s99-medaljer

GULD – DEN 147 Sort Sol

  • Henrik Ilsvard , ASC, Åbenrå
  • Søren Duedahl, ASC, Åbenrå
  • Søren Hansen , ASC, Åbenrå
  • Frank Kirkegaard , SSS, Svendborg

SØLV – DEN 129 Frk. Fast

  • Jens Fast , ASK, Århus
  • Palle Madsen, ASK, Århus
  • Henrik Andersen, ASK, Århus
  • Peter Westfal, SYC, Sønderborg

BRONZE – DEN 78 Provence

  • Christian Fogt Andersen, Snekken, Vordingborg
  • Benny Bruhn, Snekken, Vordingborg
  • Claus Bidstrup, FS, Farum
  • Christian Klimt-Møllenbach, Vikingen, Nykøbing F.

DSC_0248