Nyheder

Sailextreme, hjælpere, crew-team

Posted on19 maj 2019

Kerteminde Bugt kommer til at sprælle af liv, når Kerteminde Sejlklub for 20. gang er vært for ét af Danmarks allerstørste jollestævner, Sail Extreme, i pinsen d. 8. – 9. juni.
Hundredvis af sejlere lige fra 7-8 årige nybegyndere til garvede konkurrencesejlere kommer rejsende fra både ind- og udland for at dyste på stævnets fem baner.

Men et så stort arrangement kræver masser af frivillige, og der skal blandt andet bruges en stor gruppe frivillige til at bemande følgebåde og registrere resultater på stævnets fem baner.
Derudover skal der bruges kølbåde som dommerbåde og målbåde.

Som frivillig til Sail Extreme bliver du en del af et stort fællesskab. Vi hjælper hinanden og kan garantere alle frivillige en stor, sjov og lærerig oplevelse. Alle kan være med, og vi har brug for al den hjælp, vi kan få!

Klubben skal bruge i alt ca. 125 frivillige hjælpere til afvikling af stævnet.

Send en mail til sailextreme@kerteminde-sejlklub.dk, hvis du har tid og lyst til at give en hånd med.

Skriv gerne et par ord om, hvad du kunne tænke dig at hjælpe til med, samt hvilke dage du kan hjælpe.

Du kan også annoncere din interesse ved at udfylde en formular på ⇒ NEMTILDMELD

 

På forhånd mange tak for interessen

 

Venlig hilsen
Bo Anker Schou
Stævneleder.

FAKTABOKS – SAILEXTREME

  • Sail Extreme foregår d. 8.-9. juni i Kerteminde Bugt.
  • Stævner samler ca. 400 sejlere fra ind- og udland.
  • Der dystes på fem baner i flere forskellige slags joller – bl.a. Optimist, Laser og Contender.
  • Sail Extreme arrangeres af Kerteminde Sejlklub og afholdes i år for 20. gang.
  • Ca. 125 frivillige hjælper til med afvikling af Sail Extreme.

 

 

Skipperlabskovs

Posted on19 maj 2019

På tirsdag den 21. maj har kølbådsudvalget arrangeret fællesspisning i sejlklubbens restaurant efter kapsejladsen. Kom og hils på vores nye forpagterpar Lene og John og nyd en portion skipperlabskovs til en kuvertpris på 85 kr. Tilmelding på tlf 65 32 24 53 snarest og senest tirsdag inden kapsejladsen.

Bemærk: Den vanlige “aftersailing” med besked om resultater er ligeledes flyttet til det gamle klubhus.

Sejlerhilsen fra

Sabine

 

Englændere flyver til Danmark for at deltage i onsdagssejladser.

Posted on16 maj 2019

Man forstår dem godt. At de lægger deres båd i Kerteminde, og lige flyver herover for at sejle på Kertemindebugten virker jo logisk. For som de siger: Kerteminde has the best waters in the world. Og til gengæld diskede vi op med 6-7 m/s, høj sol, 9 både på linjen, en uddannet dommer, og til slut, den bedste skipperlabskovs man kan tænke sig (det havde de sjovt nok aldrig smagt før). At de sagtens kunne sejle beviste de med en 3. og en 4. plads, hårdt pressende ALPI, RIO og GEPPELINE. Englænderne planlægger at deltage i Guldpokalen, et Tysk stævne, samt naturligvis Fynsmesterskabet i Kerteminde. Dagens førstepladser tog ALPI (der er en grænse for gæstfriheden).

Flemming Palm, ALPI

Klubtursejlads 11-12 maj, til Ballen

Posted on06 maj 2019

Næste fælles weekendtur er 11-12 maj

Ændret fra weekenden efter 4-5 maj, destination fastlægges senere (dvs teksten neden for ændres).

Som et forsøg er Keepsailing sat op med denne begivenhed tilknyttet en ny gruppe “Keteminde Sejlklub Tursejlads”

Hvis du er medlem/registreret i Keepsailing finder du gruppen og tilmelder på ⇒ Keepsailing Kerteminde Tursejlads gruppe

Som medlem af gruppen kan du automatisk tilmeldes begivenheder (weekendture) i gruppen, og dermed dele din logbog (rute og billeder og tekst) med de andre deltagere.

Hvis du ikke er registreret/medlem i Keepsailing kan du læse om det og tilmelde dig på → KS-tursejlersiden

Du kan se et eksempel på brugen af Keepsailing i Køge Bugt, One Star Challnge sejladsen, der nu på tredje år afvikler sejlads mrd Keepsailing som et af værktøjerne , se ⇒ One StarTracking

  • KS KLUB TUR
  • Ikke opdateret destination 11-12 maj
  • Justeres når destination fastlægges i forhold til vejrudsigt
    • Turen går til Ballen på Samsø
    • Jens Mohr har booket sejlerstuen til lørdag aften, så vi kan spise inden døre.
    • Vi sejler lørdag kl. 10.00.
    • Mole øl i Lohals start ca. 15.00.
    • Turleder Søren Svane
    • Vejrudsigten kan som altid findes på Om Vejret

Amanda ARC Europe

Posted on04 maj 2019

Meget passende starter Lotte og Erik Andresasen med besætning i Amanda hjemturen fra Caribien samme weekend som klubben har første fælles weekendtur.

Medens klubturen til Lohals har lovning på både sne, hagl, slud, regn, blæst og nærmest frost, så er vejret en anelse mere komfortabelt ved afgangen fra BVI (British Virgin Island) til første ben mod Bermuda. Det er en tur på ca 850 sm. Derefter kommer næste ben i banen som er et stort højresving på 1800 sm til Azores, hvorfra sidste ben igen er en kort ligeud tur på 800 sm til Portugal, hvor turen foreløbig stopper midt i juni 2019.

Sejladsbeskrivelsen ses hos arrangøren ⇒ WorldCuising

Der er ⇒ live tacking på turen så position og beretning kan følges der samt måske også på ARC-Europe Facebook.

Amanda Marinetraffic, Facebook og Blog opdatering går forventeligt lidt i stå under sejladsen . Blog kan dog opdateres med iridium mail opslag og muligvis kommer der beskeder undervejs på ⇒ Amanda-blog.

Status lørdag 4.maj kl 19.30 dansk tid kort efter start

Citat fra Worldcruising news

The countdown on the VHF helps identify the starting sequence and add to the atmosphere and when it came down to the final minute boats were approaching on port tack. First over the line was ‘Amanda’ followed by ‘Mad Monkey’ and ‘Carolina’ with lovely colourful sails.

 

Melges 24 Rangliste

Posted on03 maj 2019

KS har fået en henvendelse fra Melges 24 klubben omkring mulighed for at afholde et stævne i Kerteminde.

Stævnet forløber to weekender, Dansk Rangliste 1/3 Kerteminde 11 – 12 May 2019 og igen Dansk Rangliste 2/3 Kerteminde 25 – 26 May 2019.05.02

Henvendelse er besvaret positivt og stævnet er nu åbnet for tilmelding, se mere på ⇒ www.manage2sail.dk

Benyt også lejligheden til at følge sejladser og arrangenentet på stedet.

Du kan læse mere om båden i beretningen fra Melges24 DM-2018 i Keteminde

 

 

Så er tirsdag sejladserne igang

Posted on01 maj 2019

I går aftes startede tirsdagssejladserne i det smukkeste aprilsvejr. Af de 34 tilmeldte både deltog 28, flot!

Der var desværre lidt sæsonstartvanskeligheder i forbindelse med både startproceduren og beregning af resultaterne.

Vi regner med at begge dele er løst nu, da dommerpanelet vil være fuldtallig fra næste tirsdag.

Resultatberegningen er nu også rettet til. Programmet havde spillet os et puds, vindstyrken var let og ikke mellem og distancen var 4,89 sømil og ikke 1 sømil. De rettede resultater ligger nu på hjemmesiden.

I løbet af vinteren har kølbådsudvalget brainstormet lidt, da en smule fornyelse jo altid er godt. Vi vil som et eksperiment prøve at afholde en aftersailing i sejlklubbens restaurant, så alle har mulighed for at hilse det nye forpagterpar velkommen. Der vil blive serveret en portion skipperlabskovs med rødbeder til en kuvertpris af 85 kr. Drikkelse supplerer man selv med. Tilmelding til restauranten på telefon  65 32 24 53 senest samme aften før sejladsen og gerne så tidligt som muligt.

Vi håber, at alle har lyst til at bakke op.

Sejlerhilsen fra Sabine

Lad ikke aftensejladserne dø i mørket!

Posted on25 apr 2019

EU har igen bestemt, hvad der er bedst for os. Vi skal ikke længere besværes med at justere uret efter solens rutiner. På et tidspunkt vil hvert EU land blive bedt om at beslutte om vi vil have permanent sommertid eller permanent vintertid. Mange taler for vintertid, da det er den korrekte originale tid. Om sommeren vil det betyde, at solen står op kl. 3.24 om natten, hvilket så vil glæde meget få mennesker. til gengæld vil det afkorte de glade lange lyse sommeraftener. På fotoet ovenover er klokken 20.00, og en time senere, er det kulsort mørkt. Indføres permanent vintertid, vil vores aftensejladser blive kraftigt udfordret. Stem derfor SOMMERTID, og bred budskabet.

Nok om det. 24/4-19 sørgede vores beneledere for 2 perfekte sejladser, i 7 m/s fra øst, og høj sol. DEJLIGT at komme igang igen. Noget som desværre ikke mange fik udnyttet, idet kun 4 både stillede til start. Stakkels Astrea var dog velundskyldt, idet hun desværre mistede sin strut i bestræbelsen på at montere mast, i 18 m/s. Rio og ALPI delte 1. pladserne.

Vel på land igen, sørgede vores nye restauratør for at lægge godt fra land, med lækre ribben og bagt kartoffel.

Håber vi ser nogle flere smukke Folkebåde næste onsdag.

Flemming Palm, ALPI

Nye ungdomssejlere

Posted on25 apr 2019

Intro til nye sejlere

Oplevelser på havet… BLIV SEJLER I 2019
  • Intro-aften torsdag den 25. april kl. 18.30 i Søsportscenteret, Marinavejen 6 i Kerteminde
  • Intro-eftermiddag i Munkebo Svømmehal søndag den 28. april kl. 15.30
  • Teoriaften i Søsportscenteret holder vi mandag den 29. april kl. 18.30
  • 1. træningsaften for nye sejlere torsdag den 2. maj kl. 17.30

 

 

weekendture 2019

Posted on22 apr 2019

Tur og Natur udvalg weekendture 2019

Følgende weekender er planlagt tursejlads

  • 4-5 maj
  • 15-16 juni
  • 24-25 aug
  • 14-15 sep

Vi vil ligesom tidligere år tage til de omkringliggende havne.

Hvilken bestemmes dagen før afsejling, så det giver bedst mulig sejlads, begge veje.

Destination opslås på KS hjemmeside og Facebook https://www.facebook.com/groups/kertemindesejlklub/

 

Rougphy vil deltage aktivt med afvikling af Banko for de interesserede.

Knud og Rie Andreasen har ligeledes indvilliget i at planlægge underholdning.

 

Der vil også være konkurrence for bedste foto; natur eller sejlerstemning til kåring lørdag aften.

Standerhejsning 2019

Posted on10 apr 2019

Lørdag den 13-04-2019. klokken 14:00.

Kære medlemmer af Kerteminde Sejlklub.

 

At det er forår er klart for os alle, og sammen med foråret er sejlsæsonen også rykket nærmere.

Kerteminde Sejlklub afholder standerhejsning, lørdag den 13-04-2019. klokken 14:00.

Klubben er vært for en forfriskning til de fremmødte.

Mød op, og vær med til at ta` hul på endnu en forhåbentlig god sæson i Kerteminde Sejlklub.

 

I anledningen af standerhejsningen har Hovmesteren sammensat en menu, bestående af sildebord og æggekage fra klokken 12.00 til 14.00. 

For medlemmer af Kerteminde Sejlklub, er der en special pris på 155 kr. T

ilmelding hos Hovmesteren på tlf. 6532 2453.

 

Sejlerhilsen.
Jørgen Larsen

Aften kapsejladser

Posted on26 mar 2019

Der er åbnet for tilmelding til klub aftensejladserne for pigesejlere, DH-kølbåde og klassebåde (folkebåde).

Tilmelding og betaling sker i medlemssystemet Foreninglet, på samme måde som i 2018

Tilmeld på udvalg sejladssiderne ved klik på link herunder.

På tilmeldingssiderne finder du indbydelse, sejladsbestemmelser, sejladkalender, banekort og andre praktiske oplysninger..

Bemærk tilmeldingsfrister og husk rettidige fornyelser af klassebeviser, målebreve og andre formalia..

Når sejladserne er startet vil resultaterne vises samme sted.

  • Mandag Pigesejlads på → Pige2019
  • Tirsdag DH-kølbåd sejlads på → DH2019
  • Onsdag Folkebåd klassebådsejlads på → F2019

Hilsen

Kerteminde Sejlklub

Pigesejlerudvalget
DH-kølbådsudvalget
Klassebådsudvalget

Redningsveste og andet sikkerhedsudstyr

Posted on03 mar 2019

Den sidste klubaften i denne vintersæson kommer til at foregå tirsdag den 26/3 i kajakklubbens lokaler fra kl 19 til 21. Aftenen kommer til at handle om sikkerhedsudstyr. Egmose Marinecenter kommer og viser os, hvordan vi tjekker vores selvoppustelige redningsvest, hvad der skal skiftes, og hvad der ikke behøves at blive skiftet. Hvilke veste er der på markedet? Hvilket sikkerhedsudstyr  anbefales, hvad kan det og hvad kan det ikke bruges til.  Kom og bliv opdateret i udstyr mm. Til denne klubaften er kajakklubben og motorbådsklubben Amanda også inviteret. Gratis adgang, tilmelding ikke nødvendig. Alle er velkomne.

Meteorologi for sejlere

Posted on02 mar 2019

Den 12. marts kl 19 vil Bjørn Stephensen komme og fortælle os om alt det, vi skal vide for at kunne begå os i det danske vejr som tursejlere. Hvilke skyer skal vi holde øje med, hvordan fortolker vi DMI’s isobar kort og hvordan bruger vi DMI’s nye hjemmeside. Kom og bliv introduceret i meteorologiens vidunderlige verden.

Klubaftenen foregår som de øvrige klubaftener i fra kl 19 til 21 i Søsportscenteret. Alle er velkomne, tilmelding ikke nødvendig.

Nyhedsbrev 2019 februar

Posted on25 feb 2019

Kære medlemmer af Kerteminde Sejlklub.

Vinteren har ikke rigtig fået fat denne gang, og sørme om ikke det i skrivende stund er solskin og 14 grader på min terrasse, og det dufter af forår.

Der er sikkert mange af jer, som forgæves har kigget i postkassen med en forventning om at klubbladet snart måtte være der, men nej – klubbladet udkom for sidste gang i sin kendte form i oktober 2018.

På generalforsamlingen i november blev der informeret om, at redaktøren Frede Schjerning og hans medhjælpende grafiker Niels Juul gik på ”pension” fra jobbet. Repræsentantskabet i Kerteminde Sejlklub arbejder på at etablerer et nyt informationsudvalg, hvis hovedopgave bliver information til medlemmerne, sandsynligvis i form af et månedligt nyhedsbrev. Informationsudvalget skal endvidere sikre, at klubben til stadighed har en effektiv og nutidig informationstrategi.

Aktivitetskalenderen vil sammen med medlemskort blive tilsendt i marts måneden, hvor også et nyhedsbrev i “analog” form vil løfte sløret for aktiviteterne i sæsonen 2019.

Tirsdag den 19. marts klokken 19.30 afholdes generalforsamling i Kerteminde Sejlklub.

Se mere herom i kalenderen og billedet nedenfor eller download indkaldelse ⇓ generalforsamling indkald 2019h1

Sejlerhilsen
Jørgen Larsen
Formand, Kerteminde Sejlklub

Fra dæksdreng til kaptajn

Posted on15 jan 2019

Den 26. februar fortæller Jens Christian Christiansen om baggrunden for at vælge en levevej til søs, uddannelsen til kaptajn, udviklingen indenfor søtransport gennem 43 år, samt om nogle af de store oplevelser, søfartslivet har bibragt – herunder den personlige kontakt med skibsreder Mærsk McKinney Møller og den store USA-tur med skibet Regina Mærsk.

Det koster 20 kroner at høre dette spændende foredrag.

Betaling ved indgangen.

Tilmelding ikke nødvendig.

Foredraget starter kl 19 og foregår som de øvrige klubaftener i Søsportscenteret.

Download til udskrift ⇓ Fra daksdreng til kaptajn

 

Hjælperfest 2019

Posted on13 jan 2019

crew-party

Kerteminde Sejlklub vil gerne fejre alle de frivillige, der i årets løb har givet en hjælpende hånd med i Kerteminde Sejlklub Derfor inviteres alle der har været hjælper på den ene eller den anden måde i sæsonen 2018 til fest.

Download invitation til udskrift  : hjaelperfest 2019

Lørdag den 2. februar 2019 kl. 18.00 i Søsportcenteret.

Vi glæder os til at se rigtig mange til en hyggelig aften med god mad og drikke, underholdning og musik.

Medbring godt humør og lyst til hyggeligt samvær.

Tilmelding sker fra Nemtilmeld Tøv ikke for længe da der er begrænset antal deltagere.

Invitation er rundsendt til alle udvalgs og stævne tovholdere, som også har sendt invitationen.

Med festlig hilsen

Stævneudvalget

Kontakt regatta {a} kerteminde-sejlklub.dk
Tilmelding: Nemtilmeld