Tur-udvalg weekendture 2023
Følgende weekender er der planlagt tursejlads
- – 14. Maj
- – 18. Juni
- – 20. August
- – 17. September
Sejlklubben tilstræber at arrangere 4 weekendture om året. Det kræver nogenlunde roligt vejr, så i kuling bliver vi hjemme, og i hård luft tænker vi os godt om. Vinden må ikke komme imod, så halv-vind eller læns er at foretrække.
Vi vælger imellem de forskellige havne i Storebælt som tur mål, dvs. en 4-5 timers sejlads hver vej. Hvilken havn, bestemmes dagen før afsejling, så det giver den bedst mulig sejlads, begge veje.
Som noget nyt, er disse weekendture lagt i samme weekend hvor sejlerskolen har deres weekendture. Dette for at skabe bro fra sejlskolen til klubben samt knytte relationer og fællesskab til Kerteminde Sejlklub for evt. kommende medlemmer fra sejlerskolen.
To af de 4 weekender stævner vi ud fredag sidste på eftermiddagen (det er selvfølgelig muligt at støde til lørdag) De to andre weekender, sejler vi afsted lørdag ved 10-tiden. Alle ture er med hjemkomst søndag eftermiddag.
Udturen og hjemturen sker enkeltvis eller i grupper som det passer sig. Om lørdagen kl. ca 17.00 byder turudvalget på mole-øl/vin eller vand. Der vil være mulighed for fællesgrill om aftenen, hvor man selv medtager sin mad til grillen samt tilbehør.
Alle er velkommen til at byde ind med sociale aktiviteter (sang, musik, spil, gå/cykelture og gode sørøver historier mv.) Kontakt da Turudvalg for koordinering.
Turene annonceres på hjemmesiden under dette faneblad WEEKENDTURE og på Kerteminde Sejlklubs Facebookgruppe, hvor sidste øjebliks ændringer også lægges op.
Vind og vejr er afgørende for, hvor vi sejler hen, så følg med på Facebook – her lægges det endelige tur-mål, tidspunkter mm. ud dagen, før sejladsen. Man er også velkommen til at ringe/sms’e til tur/naturudvalget for at høre hvor turen går hen.
Vi håber rigtig mange har lyst til at tage med, da disse weekendture er gode for det sociale fællesskab i Kerteminde Sejlklub.
Der tages forbehold for regeringens løbende udmeldte Corona restriktioner.
På Facebook kan man følge de seneste opdateringer:
Facebook https://www.facebook.com/groups/kertemindesejlklub
Du skal søge om medlemskab af facebookgruppen da kun medlemmer af gruppen kan skrive opslag, der dog kan læses public.