Julehygge på Marinaen
Torsdag den 26. november kl. 16:00 – 19:00
Glæd jer til en hyggelig eftermiddag på Marinaen, hvor klubberne og virksomhederne går sammen om at skabe ægte julestemning for både medlemmer og besøgende.
Der vil være besøg af selveste Julemanden, hyggelige aktiviteter for både børn og voksne og masser af god stemning.
Kerteminde Sejlklub åbner dørene for hygge, varme drikke og samvær for medlemmerne og alle, der kigger forbi.
På vandet sørger Optimisterne og ungdomssejlerne for et magisk syn, når de gennemfører deres Juletræssejlads med lys – et af dagens absolutte højdepunkter.
Kom og vær med til en stemningsfuld dag fyldt med lys, glæde og jul på Marinaen!