Klassebådssejlads i Kerteminde Sejlklub har gennem mange år været folkebådssejlads.
Folkebådene blev bygget i Kerteminde og har sat sit præg på klubben i årtier.
Mange danmarksmesterskaber og Guldpokaler er vundet af Kertemindesejlere, og hver onsdag i sæsonen sejles to sejladser med udlagte mærker og dygtige officials, men det gælder ikke kun om at vinde, men også at hjælpe alle – erfarne og knap så erfarne – om at blive dygtigere og dyrke kammeratskabet i klassen.
Efter sejladserne kommer der servering via en foodtruck og sejladssnak i klubhuset.